Yoga

Sjove og afslappende Yoga polterabend aktiviteter til en hyggelig og wellness-fokuseret aften med veninderne.

Andre Kategorier

Fandt du ikke hvad du søgte, så prøv de her kategorier istedet:

Yoga til et polterabend?

Meditation, wellness, spirituelle frirum og ikke mindst et supergodt indslag til en polterabend. Og selvom mange måske tænker, at det er en ’kvindeting’ at bruge tiden på til en polterabend, tager I ganske fejl. Yoga er bestemt en sport for både mænd og kvinder, og faktisk har de fleste mænd og deres kroppe rigtig godt af en times yoga i ny og næ. Bare lige for at få strukket kroppen godt og grundigt ud, yde smidigheden en smule og måske endda forsøge at få lidt mere ro i sjælen – også selvom hverdagen ellers virker og er hektisk, stresset og godt pakket med både møder, bringe- og henterutiner, en hæk, der skal klippes, samt gæster, der skal inviteres over til treretters menu fredag og lørdag aften.

Yoga kan spores flere tusinde år tilbage i historien, og det gør metoden til et af de ældste træningssystemer for både krop og sjæl – og selvom det måske kan lyde en smule religiøst, er der bestemt intet religiøst, spirituelt eller mystisk over øvelserne. Yoga kan afhjælpe både fysisk såvel som psykiske smerter og lidelser, men det kan også øge selvværdet og give et øget energiniveau. Og hvem vil ikke gerne slippe eller lindre sine smerter og lidelser lidt samtidig med både at få bedre selvværd og øget energi? Spørger du os, tror vi på, at de fleste naturligvis gerne vil gøre sig selv den tjeneste, men det kan være svært at finde tid og overskud til i det førnævnte hamsterhjul af en hverdag.

Og når det er svært at tænke ind i hverdagen, er det derfor nu, hvor du alligevel sidder og er i gang med at planlægge polterabend for din bedste ven eller veninde, at du kan få afprøvet yogaen. For nu, hvor det er dig, der står for dagens festlige aktiviteter, kan du da lige så godt tænke aktiviteter ind i dagens program, som du selv kan få en lille smule glæde af. Kan du ikke?

Oprindeligt stammer yoga fra Indien, og faktisk betyder ordet ’yoga’ i sin helhed ’union’ – altså at forene. Derfor give øvelsernes formål også god mening, når man ser på den enkelte øvelses fordele, nemlig at skabe forening mellem krop, sind og ånd. Det gør man ved at bruge de forskellige stillinger og vejrtrækningsøvelser til at øge kroppens vitalitet og sundhed samt skabe fysisk såvel som mental balance.

God start på en festlig dag

Selvom en polterabend ofte indeholder masser af våde varer, høj promille i blodet og hæsblæsende aktiviteter, hvor kommende gom eller brud bliver enten pinliggjort, får overskredet personlige grænser eller virkelig bare får testet sine færdigheder af, kan det måske være, at I skal prøve at starte netop denne polterabend et andet sted. For det kan faktisk give ekstra energi til resten af jeres begivenhedsrige dag, hvis I starter med en omgang yoga, inden I skal ud at spise en lækker brunch eller køre om kap i gokarts.

Bare rolig, om det er dameslænget eller herreholdet, der starter dagen med en omgang yoga, skal der helt sikkert nok være en masse gode grin at hente midt i de velanvendte yogastillinger som ’hunden’, ’solhilsnen’, ’krigeren’ eller ’kobraen’. Og virker det bare lidt for appelsinfrit, er der jo ingen, der holder jer fra at medbringe en ramme øl, en kasse mokaï eller nogle gode flasker rosé, som I kan slukke tørsten med og starten dagen på efter endt yoga.

Ja, om det er gommens eller brudens polterabend, du er ved at planlægge, kan du altså sagtens overveje at gøre yoga til én af dagens aktiviteter. Og selvom du måske tænker, at nogle af mændene aldrig kunne drømme om at tilmelde sig en yogatime, er det netop nu, du har mulighed for at presse dine kammerater ud i en situation, hvor alle kan grine lidt af hinandens stive fodboldben.

Så mænd og kvinder; Namasté.