Bollywood dans

Bollywood dans til polterabend eller som show til jeres firmafest, fødselsdag osv. Bliv klædt ud - næsten som indisk prinsesse og få en prøvetime i bollywooddans. Det er utroligt, hvad et kostume gør for at danser ser godt ud. Det skal opleves!!

Andre Kategorier

Fandt du ikke hvad du søgte, så prøv de her kategorier istedet:

Undervisning Bollywood dans og shows til din fest privat eller i firmaet

Til en polterabend bliver bruden klædt ud i et skønt Bollywood dansekostume, så hun ligner en forførende, ultra feminin prinsesse fra et 10001 nats eventyr. Alle danser selvfølgelig men med hovedpersonen klædt ud. Er det til firma arrangement med ud på gulvet oplevelse, kan enten den kvindelige chef eller en af de kvindelige ansatte blive klædt ud, hvi nogen har lyst. Det skaber en helt anderledes stemning, når man ser forvandlingen af en man kender til denne eventyrlige smukke forfører. Klæder skaber folk. Det er en sandhed, der udfolder sig max, når man ser forvandlingen fra kontormus til indisk prinsesse.

Hvad er Bollywood dans?

Som dansestil kan Bollywooddans karakterisere som et mega mix af stilarter, fordi den baserer sig på klassisk indisk dans, men den er gjort simplere og der er så lånt fra bl.a. vestlig show dans, mavedans og du kan sågar finde et hip hop trin i enkelte af koreografierne. Grundlæggende er det en meget, meget feminin dans, som benytter sig af af alle mulige flirte tricks. Det specielle ved indisk danse teknik er at man også træner ansigtet intensivt, så ingen ansigtsudtryk er tilfældige.

Jamen kan jeg opleve det bare på en prøvetime?

Bollywood dans til en prøvetime er selvfølgelig tilrettelagt, så folk uden forudsætninger får en super oplevelse og laver bevægelser, som er mulige for en utrænet person. Alle kan vel flirte og lære et par ekstra fif her. Det er ikke så svært og meget sjovt at opdage at så lidt gør en kæmpe forskel på de signaler man udsender.

Hvad Bollywood film har gjort for indisk dans og bollywood dans specielt

Det blev i vesten pludselig super populært at se Bollywood film, fordi de er meget, meget smukke og romantiske. Det, der bl.a. fængede de vestlige øjne, var de fantastiske dansescener, der er i disse film og fordi det hele er så farverigt og overdådigt. Desuden er Bollywood film musical agtige og musikken er eksotisk, men også lækker for de fleste vestlige ører. Man skal bare stifte bekendtskab med det. Indisk dans og kultur er klodens mest farverige og det er jo en skøn øjenåbner for os, der om vinteren stort set ikke ser andet end sort og gråt tøj, som om det grå vejr ikke var nok i slig selv.

Dette farveorgie og feminine danseunivers blev et hit i vesten og på den måde har Bollywood film trukket bollywood dans til Danmark og vesten generelt, som en populær danseform.

Hvorfor hedder det Bollywood dans og Bollywood film?

Den indiske filmindustri er på størrelse med Hollywoods - husk der er over 1 milliard indere til at se disse film. Da den kæmpe store indiske filmindustri har til huse i Byen Bombay kom filmene til at gå under betegnelsen Bollywood film på grund af en sammenskrivning af ordene Bombay og Hollywood. Nu har Bombay skiftet navn til Mumbay, men det hedder stadig Bollywood dans og Bollywood film.