Tarotkort

En Tarotkort oplægning er en interessant måde at kigge ind i sit liv på. Det fokuserer på de muligheder, man har. Som polterabend event er der flere måder at gøre det på, så kig på annoncerne og find den Tarotkort læser, der passer bedst til dit arrangement.

Andre Kategorier

Fandt du ikke hvad du søgte, så prøv de her kategorier istedet:

Tarotkort oplægning eller tatot læsning København og Sjælland

En tarotkort oplægning bruges til at sætte fokus på forskellige aspekter af livet, hvor man på den måde kan finde nye indgange til ressourcer, man måske ikke lige vidste, man havde eller til at finde løsninger på problem områder. Det gøres på en spændende og som event på en underholdende måde. Men det gøres altid, så deltagerne får tænkt nye tanker og sat fokus på vigtige områder i livet

Lidt historie

Tarot eller tarok er en meget gammel tradition og den ældste kendte omtale af tarot er fra 1400 tallet og stammer fra Italien.

Mange mener dog, at tarot er meget ældre og at tarotkort stammer helt tilbage fra det gamle Egypten.

Et sæt Tarotkort består af 78 kort. Der er den store Arkana på 22 kort, som har med psykologisk indsigt at gøre og den lille Arkana på 40 kort, som mere har med hverdagslivet at gøre. Så er der også 16 kort, som kaldes hofkort, som kan have med vigtige personer i ens liv at gøre og meget andet spændende.

Se mere om tarotkort på Wikipedia HER

Er Tarotkort spådomskunst

Tarot hører traditionelt under det man i gamle dage kaldte spådomskunst, men det er det jo ikke. Der fremsiges sjældent specifikke ting, der vil ske. Det er mere et redskab til at kigge på sit liv fra forskellige vinkler. Til daglige køre vi ofte bare derudaf med det livet nu kræver af os, der hvor vi er familiemæssigt, karrieremæssigt og med de venner vi nu har. Tarotkort lægning er en måde at stoppe op og lige give sig lov til at stille spørgsmålstegn ved det, vi laver og hvorfor vi gør det. Det kan give mere målrettethed, når man bevidst har kigget sit liv efter i sømmene, fra andre vinkler end de vante.

Hvorfor vælge tarot læsning

Tarot bruges meget til selvindsigt og er en måde at vende nye sten i sit liv på. Mange vælger at prøve det, netop når de står overfor svære valg eller nye livssituationer, som de godt lige kunne ønske sig et vende på nye måder eller se fra nye vinkler.

Det kan gøres på en sjov og alligevel indsigtsfuld måde til events, pigeaften og polterabend, men det kan også bruges helt seriøst, hvis man ønsker ændringer i sit liv, men måske lige mangler mod til gøre det eller inspiration til, hvordan det skal gøres. Et spændende redskab og en spændende oplevelse. Har du en eller anden fordom om at det er åndsvagt, så prøv det og find ud af at det er overraskende, hvor mange ting man kan komme omkring i , hvis man kører en hel oplægning. Men Taror kan bruges på mange måder - også som underholdning, men på en virkelig fed måde. Så tarot til polterabend er en event, der vil blive talt en del om i løbet af dagen og måske også dagene, der kommer umiddelbart efter. Der kommer mange gode tanker frem.

Tarot læsning er en magisk måde at opdage nye muligheder i sit liv på. Folk der laver tarotkort oplægning har stort menneske kendskab og stor psykologisk indsigt. Alle kan jo lære sig kortenes betydning, men at tolke dem i en tarotoplægning til en bestemt person, kræver intuition, følsomhed og stor erfaring med mennesker.

Tarot København og Tarot Sjælland

Vi har to der beskæftiger sig med tarot læsning, som gør det i København, men som også tager ud til folk rundt omkring på Sjælland. Den ene er også astrolog og kendt fra fjernsynet og har skrevet to bøger om emnet "Tarot kort og godt" og "Læg kortene på bordet".

Vi mangler desværre Tarotkort læsning i Århus, Aalborg, Midtjylland, Sønderjylland og Fyn. Så sidder du derude med indsigten og færdighederne, hører vi hjertens gerne fra dig. Vi har mange besøgende på vores site, som mangler dette tilbud i deres område.

Tarotkort hører til i det spirituelle univers

Hvis du vil finde noget mere om Tarotkort og andre former for spirituelle indgange til personlig forståelse og udvikling så kig evt på Stjerneportalen HER eller spiritnet.dk HER

Lidt om de 78 Tarotkort

Et sæt Tarotkort består af 78 kort med forskellig symbolværdi. De er opdelt i den store arkana og den lille arkana.

Den store arkana har 22 kort, som man arbejder med som symbol for 22 prøvelser et menneske skal igennem i sit liv, for at få erkendelse og forståelse af sig selv og i universets sammenhæng. Nogle kort kaldes

Hofkort. Hofkortene består af 16 kort.  Disse kort henviser til forskellige personer, der er vigtige i vores liv, måske også nogen vi ikke umiddelbart erkender værdien af. Disse kort har også med hvad vi ønsker at beherske at gøre. Hofkortene kaldes også de kongelige symboler og er 16 kort, der demonstrerer mesterskab på forskellige bevidsthedsniveauer. Hvis et hofkort bliver trukket, viser det at mesterskab på et vist niveau er blevet realiseret og er aktuelt på en eller anden måde netop nu, hvor det kort bliver trukket. Hofkortene viser forskellige bevidsthedsniveauer.

Den lille arkana, består så af de sidste 40 kort. Den er igen inddelt i fire kategorier - Stokke, Bægre, Sværd og Mønter. Hver kategori består af 10 kort - som alle repræsenterer forskellige egenskaber og aspekter af personligheden.

Sværdene afspejler de forskellige spirituelle og mentale tilstande.

Bægrene afspejler vores indre, den emotionelle virkelighed.

Stokkene afspejler vores intuition, selvindsigt, selvet eller vores identitet.

Mønterne repræsenterer det fysiske plan. Mønter taler om det ydre, økonomiforretningen, , bolig, kroppen, helbred m.m.