Paintball, Aktivitetsbane, m.m. Silkeborg

Tid
2-5 timer
Pris p.p. (Inkl. moms)
300-900 kr.
Østerlundvej (Udenfor)
Silkeborg Se på kort
Kontakt Annoncøren

Paintball, Forhindringsbane, Vandbane, Skydning, Bueskydning i Silkeborg

Fort Østerlund Outdoor Park tilbyder:

Forhindringsbane over vand, paintball på fede udendørs baner samt bueskydning – OG så kan I også spise og holde fest…

Ved alle vores aktiviteter deltager alle mand på holdet... Ikke kun hovedpersonen.

Book et af vores pakketilbud og spar penge.

Forhindringsbane over vand

På Fort Østerlund Eventcenter kan I prøve kræfter med vores unikke forhindringsbane! Her foregår prøvelserne over og på vandet, ved vores smukke sø, med tilhørende ’Golden Gate – inspirerede’ hængebro. Her konkurrerer I mod hinanden, i at krydse søen med højeste pointscore. Forhindringsbanen består af 6-7 prøvelser der udfordrer balance, mod, præcision, styrke og højdeskræk (6 meter). Der er instruktør der følger jer sikkert gennem øvelserne. Instruktøren noterer ligeledes point.

Der er en risiko for at falde i vandet ved denne aktivitet. Men har I ikke lyst til vandgang, kan dele af aktivitetsbanen gennemføres, og de mest våde aktiviteter byttes ud til andre og ’tørre’ aktiviteter. Fx bueskydning, lassokast og konstruktionsopgaver.

  • Tovbanen = 90 meter tovbane hvor man skal krydse søen. Man går på en wire mens man holder ved en tilsvarende wire over hovedet. Mister man fodfæstet ryger man i søen – ca. 3 meter ned. Hold ud!
  • Dækbanen = Gå på traktordæk over søen. Det vipper måske en smule, så hold tungen lige i munden!
  • Planken ud = Gå planken ud - i ca 4 meters højde – tag et skridt over på en tilsvarende planke, og gå tørskoet i land. Men ikke noget med at holde fast med hænderne. Tør du?
  • Balancebom = Hold balancen mens I gå over på en ø. Der balanceres på et rundt rør. Holder du balancen, ja så undgår derved at blive våd
  • Gyngen = Gyng 20-25 meter ud over vandet i ca. 6 meters højde, og kast et emne ned et bestemt sted for at få point
  • Little John = Brug ’kæmpe vatpinde’ til at slå din modstander i vandet – eller ryg selv i
  • Kajakstafet = Hvilket hold får først alle deltagere igennem.

Vi tilbyder udover de nævnte MANGE andre aktiviteter på stedet. Kontakt os for at høre mere.

Man kan kun deltage i lukkede sko.

Husk håndklæde og skiftetøj + sko til bagefter. Vi har badefaciliteter.

6 udfordringer over/ved søen = 2 timer

8 udfordringer over/ved søen = 3 timer

Bestil frokost hos os - eller medbring jeres egen? Dog er det ikke tilladt at medbringe drikkevarer. Køb øl,  sodavand eller kildevandvand hos os.

Skyd dine venner! Spil paintball i 2 timer hos os, på de bedste udendørs baner!

Vi råder over tre meget forskellige paintball baner, med mange naturlige skjul. Der findes ligeledes et fort bygget op i tømmer og træ, militærkøretøj som skjul, og en masse vandhuller til at øge spændingen når man jagter - eller bliver jagtet…

Vi spiller forskellige spiltyper – alt efter ønske. Bl.a. kan nævnes spil som ’Kaninjagt’, ’Capture the flag’ og ’Kill ’em all’… Vi spiller de spil I ønsker…

Alt udstyr er med i prisen. I får:

  • 2 timers paintball
  • Velfungerende våben
  • Camouflagedragter
  • Handsker
  • Halskraver – til identifikation af hold
  • Godkendte masker.

Der er hyggelig stemning og velfungerende udstyr og spil. Altid oplagte instruktører, musik, kolde drikkevarer og altid god og professionel service på vores paintballbane her i Silkeborg.

Vi har en hyggelig ’safe-zone’, hvor man kan opholde sig, og der kan købes kolde drikkevarer og nydes en pause på en bænk.

Book tid til en hæsblæsende paintball oplevelse i kamp mod dine venner.

Bestil frokost hos os. Vi tibyder bla lækre sandwich.

Se priser og indhold på hjemmesiden.

Indhent tilbud idag

Din forespørgsel bliver sendt direkte til Fort Østerlund

Andre aktiviteter i samme kategorier