Prøv Noget nyt - Prøv Lacrosse

Længde
? timer
Pris pp. (inkl. moms)
200,-
Mindstepris (inkl. moms)
2.400,-
Sted
København og Århus Se liste
Kontakt annoncøren

PRØV EN NY OG ANDERLEDES SPORTSGREN - SPIL LACROSSE!

Har I lyst til at prøve lacrosse til teambuilding, polterabend eller blot en anderledes oplevelse med vennerne?

Vil I svede og prøve en udfordrende sport, som både mænd og kvinder kan spille sammen og hver for sig?

Så er lacrosse lige noget for jer!

Book et arrangement med Aarhus eller Copenhagen Lacrosse og du får:

  • 2-3 entusiastiske instruktører, som spiller lacrosse i internationale konkurrencer
  • Lacrosse-udstyr til op til 12 personer samt en bane eller et område at spille på
  • Et par timers sjov og ballade, hvor der gives instruktion i spillet, laves sjove øvelser og der spilles en rigtig kamp

Lidt om lacrosse:

Spillet, som foregår på en udendørs fodboldbane, går ud på at kaste bolden (en hoppebold på størrelse med en tennisbold) ind i modstanderens mål (ca. 180 x 180 cm). Man må løbe så langt man vil med bolden inden for banen, så en spillers eneste mulighed for at få fat i bolden er enten at slå til modspillerens stav med sin egen stav, så vedkommende taber bolden eller at tackle (kun i mændenes lacrosse).

Lacrosse er en sportsgren, som spilles på én måde af mænd og på en anden af kvinder.

Mændenes lacrosse er en ekstremt fysisk sport, der klart ligger på linje med amerikansk fodbold, rugby og ishockey. Det er dog ikke en voldelig sport, da der selvfølgelig er regler for, hvornår man må slå og tackle hinanden, så spillet ikke udvikler sig til én stor slåskamp.

Kvindernes lacrosse er mere taktisk og har fællestræk med håndbold i forhold til måden bolden cirkulerer omkring målet, indtil der er en åbning. Kvindernes sport er langt mindre fysisk, hvilket også giver sig til udtryk på mængden af udstyr; kvinder bærer hverken hjelm eller armbeskyttere.

Vi hjælper jer med at vælge den form for lacrosse, som passer bedst til jer som gruppe. Er I udelukkende mænd, bliver den højst sandsynligvis forholdsvis fysisk, men er det blandet eller udelukkende kvinder, så bliver der mere fokus på at få spillet i gang uden den hårde fysiske kontakt.

Vi glæder os til at give jer en anderledes oplevelse med grin, teambuilding og masser af udfordring!

Lacrosse-arrangementerne afvikles som udgangspunkt i Aarhus og i hovedstadsområdet.

I skal blot medbringe tøj og sko til vejret, så klarer vi resten!

Minimumspris: 2.400 kr. inklusiv udstyr op til 12 personer.

Derefter 200 kr. per deltager.

To artikler om lacrosse i Danmark:

https://laxallstars.com/danish-lacrosse-growing-yet/

https://laxallstars.com/danish-lacrosse-history-lacrosse-denmark/

Prøv Noget nyt - Prøv Lacrosse kan leveres følgende steder:

København Spørg os efter præcis adresse
Send forespørgsel
Århus Spørg os efter præcis adresse
Send forespørgsel

Indhent tilbud idag

Firma event?

Andre aktiviteter i samme kategorier