Fægtning København, Odense, Fyn og Jylland
Fægteundervisning i Danmark
Vi har flere fægteklubber repræsenteret i København og Touche Sport, som underviser i fægtning i Grøndalscenteret. Desuden har vi Hellerup Fægteklub, Fægteklubben Trekanten og en gruppe som kalder sig Duellen.
Der er også en fægteklub i Viborg, men de er desværre ikke repræsenteret hos os, men vores aktører kommer gerne over hele landet. Hør om pris eller om de kender nogen i dit område, som kan varetage din fægteevent.
Hvorfor er fægtning så populært til polterabend og firma fægtning?
Fægtning er en populær aktivitet, fordi der er konkurrenceelementet og det er ikke nødvendigvis de største og stærkeste, der vinder. Fægtning handler rigtig meget om hurtighed og strategisk tænkning. Hvordan, får man modstanderen til at blotte sig. Folk kommer ikke til skade og de færreste har prøvet det før, så alle i gruppen har lige vilkår. Der er nogen gange elektrisk registrering af om man er ramt, så der er ikke noget diskutere. Til firma fægteevents, har pigerne også en chance fordi de små bevægelser er hurtigere. Så måske kan et lille nips hurtigt udmanøvrere et kæmpe brød med tatoveringer og og bodybuildede muskler.
Lidt historie om fægtning
Fægtning har i over 1000 år været en af krigens kampformer og er oprindelig defineret som: Tvekamp med blanke våben. Der blev kæmpet på slagmarkerne og fægtning var en del af den militære træning. Fra omkring år 1500 fægtede man overvejende med kårde.
Fægteduellen var i en periode den måde, stridende parter i den absolutte overklasse afgjorde en sag. I adelige kredse var det æren der stod på spil, og man duellerede i fægtning på liv og død, for ikke at miste sin ære og status!
I årene 1588-1608 siges det, at tusinder af franske adelsmænd mistede livet på grund af tabte dueller. Der opstod således et behov for privat fægteundervisning også uden for det militære regi. Private fægtemestre kunne så tjene en del penge på at undervise den herskende klasses vovehalse i fægtning. På grund af den moderne våbenudvikling har fægtning så gennem tiden ændret karakter fra at være en kamp på liv og død til at blive en moderne sportsgren.
Fægtning som sport
Den første danske fægteklub opstod i 1884 og fægtning har været en del af det olympiske program fra de moderne leges begyndelse i 1896. Der har til gengæld først været afholdt verdensmesterskaber i fægtning fra 1937.
Fægtning foregår i dag på en bane, en såkaldt piste, som er 2 m bred og 14 m lang, og de afgivne stød, såkaldte touchéer, registreres elektrisk. Vinderen er den fægter, som først rammer sin modstander med det aftalte antal touchéer inden for en aftalt tid.
Har ingen af fægterne opnået tilstrækkeligt antal touchéer ved tidens udløb, vinder den fægter, som har ramt sin modstander flest gange.
Påklædning til fægtning
Man bruger en speciel fægtedragt, maske og handsker, så kroppens vitale dele er dækket. Fægtes der med fleuret eller sabel, har man i stedet for dragten en metalvest på, som dækker det gyldige stødfelt - altså det område, som det er lovligt at ramme.
Kom i stødet og god kamp:-)
Udstyr til fægtning
Sportsvåben
Der eksisterer tre forskellige sportsvåben i fægtning: Fleuret, Kårde og Sabel.
Fægtemasken
Masken dækker for ansigtet til fægtning, og har for det meste et metalgitter foran ansigtet. Der er i de sidste par år foretaget forsøg med masker med en plexiglas front, men de har indtil videre ikke været nogen succes.
Maskerne skal alle kunne modstå et tryk på 1600 N. Det checkes altid før turneringerne, at maskerne lever op til dette krav.
Sabelfægterne anvender specielle masker, der er elektrisk ledende, idet slag mod masken giver touché i sabel, og derfor skal kunne registreres. Masker med plexiglas er populære blandt sabelfægtere, grundet det mindre træffelt.
Fægtejakken
Jakkerne er ofte lavet af de samme kunststoffer som skudsikre veste. De skal kunne klare et tryk på 800 N. Mens jakkerne tager af for de værste stød og sikrer mod at sportsudøveren kommer alvorligt til skade, så forhindrer jakkerne almindeligvis ikke blå mærker.
Fægtebukserne
Fægtebukser er knæbukser. De skal som jakken kunne modstå et tryk på 800 N.
Fægtehandsker
I fægtning bærer en handske på den våbenføre hånd. Handsken er som regel af ruskind eller bomuld. Efter hver konkurrence giver modstanderen hånd med den hånd, der ikke har handske på.
Sabelfægter skal enten have en speciel handske eller en manchet, for at slag på hånden kan registreres af det elektriske system, der er standard i dag.
Fægtepisten
Den bane der konkurreres på i fægtning kaldes en 'piste'. Den er 14 m lang og 1,5-2 m bred. Til kårde- og fleuretturneringer er pisten som regel fremstillet af kobber eller aluminium og forbundet til jord. Dette sikrer, at stød i gulvet ikke bliver registreret.
På pisten er der en markering to m på hver side af midten – dette markere hvor fægteudøverne skal placere sig ved konkurrerencens start samt efter hvert afgivet touché. Derudover er der en advarselslinie to meter fra enden af banen. Hvis en fægteudøver træder uden for en af pistens sider, standses konkurrencen; hvis fægteudøveren er uden for med begge fødder, skal denne gå 1 meter tilbage.
Hvis fægteudøveren kommer udenfor baglinien med begge fødder tæller det, som udøveren var ramt.
