Fægtning
Udlev jeres indre musketer!
Hvem ved, om der er gået en d’Artagnan tabt i bruden, brudgommen, kollegaen eller vennerne?
Afprøv det hos Fægteklubben Trekanten, hvor vi tilbyder en 2-timers sjov og udfordrende fælles fægteoplevelse. Vi laver polterabends, firmaevents, fødselsdage og alle typer private arrangementer. Rammerne er en af Nordeuropas største fægtesale og træningsplads for de største talenter indenfor dansk fægtning, og instruktørerne hører til blandt landets bedste nuværende og tidligere konkurrencefægtere.
I får en introduktion til fægtning samt en let opvarmning med de grundlæggende fægtebevægelser og teknik. Herefter går det løs med en fægteturnering. Vi stiller det nødvendige udstyr til rådighed. Deltagerne skal medbringe lange bukser, T-shirt og indendørs sko. Det er muligt at tilkøbe medajlerpakker til arrangementet.
Vi holder til i egne lokaler på Ryparkens Idrætsanlæg hvor der er mulighed for at købe drikkevarer og snacks. Der er adgang til omklædnings- og badfaciliteter på anlægget.
Jeres event kan evt. også afholdes uden for fægtesalen. Dette kræver, at I selv stiller et egnet lokale til rådighed. Så medbringer vi alt det nødvendige fægteudstyr og våben.
Vi opkræver ingen gebyr for afbestilling eller ændring af bookingen hvis dette sker inden 24 timer før arrangementet.
Dygtig instruktør og stort fokus på at have det sjovt.
Fægteinstruktøren Victor var virkelig dygtig og skabte en god stemning
Fantastisk. God undervisning. Meget professionelt.
Rigtig spændende oplevelse. Sjovt at prøve med god instruktion.
Super
Indhent tilbud idag
(Tryk for at få hele nummeret)
Husk at sige at du har fundet dem via polterabend.dk