Fodboldgolf, Fodbolddart, Blokart & Bumper Balls - København

Længde
1-4 timer
Pris pp. (inkl. moms)
60 - 500,-
Amager Strandpark
Amager Strandpark (København) Se på kort
Kontakt annoncøren

Fodboldgolf, Fodbolddart, Blokart og Bumper Balls København på Amager Strand

FODBOLDGOLF

Vi har Københavns fedeste fodboldgolfbane med 9 udfordrende huller.

Fodboldgolf er en spændende udendørsaktivitet, hvor folk i alle aldre, med eller uden fodboldfærdigheder, kan deltage. Fodboldgolf er en perfekt aktivitet for både små og store grupper. Vores fodboldgolfbane har flere spændende forhindringer og udfordringer, og samtidig en storslået udsigt over lagunen og Øresund.

FODBOLDDART

Fodbolddart er en sjov aktivitet, hvor man sparker velcro-fodboldene mod den 3 meter høje dartskive, hvorefter de sidder fast. Man kan dyste mod hinanden i de samme spil som almindelig dart; vi anbefaler flg. 3 spil: "Jorden rundt", "501" eller "Scor flest mulige point på 1 minut". Fodbolddart er oplagt til grupper, hvor man konkurrerer i hold mod hinanden.

BLOKART

Til dem, der ønsker lidt mere fart på, er blokart en hurtig, sjov og sikker aktivitet, hvor I kan køre race på den 500 meter store bane med op til 50 km/t. Alle kan ”sejle” en blokart – hvis bare man kan styre en cykel.

Der er mulighed for at køre alene, men der er også mulighed for at køre i en tosæders såfremt vinden er til det.

For at kunne køre blokart kræver det at det blæser 5-6 m/s for en ensæders. Det svarer til at løvtræerne svajer i vinden og hedder i folkemunde frisk vind. Tosæders kræver noget mere vind. Skulle vi være nødt til at aflyse blokart grundet manglende vind, vil vi selvfølgelig gøre alt for at I kan komme til at prøve en af vores andre aktiviteter i stedet.

Alt efter vindforholdene kan der max køre 8 karts på banen samtidig - heraf kan 5 af dem laves til tosæders.

Besætningsvægt for en ensæders er max 120 kg.

Besætningsvægt for en tosæders er max 180 kg.

BUMPER BALLS

Her kan I skubbe til og vælte hinanden på en sikker måde.

Der er flere muligheder for benyttelse af bumper balls:

  • Bumper ball fodboldkamp hvor vi stiller to mål og en dommer til rådighed
  • ”Last man standing” hvor det gælder om at være den sidste stående tilbage
  • Bumper-sumobrydning
  • Freestyle ”kaos session”

I kan være så mange spillere og hold som i vil og skifte ud løbende, men der kan max være 8 spillere på banen ad gangen til bumper balls.

De enkelte aktiviteter tager en halv til en hel time, og vi har også mulighed for at arrangere et længere arrangement med mange deltagere på op til 2-3 timer, hvor vi kan kombinere aktiviteterne. Det kan f.eks. være en fodboldgolfturnering, blokart race og en bumper ball turnering. Sammen kan vi sammensætte den pakke af aktiviteter, der passer bedst til jeres behov. Ring eller skriv til os, så finder vi det rette program til jer.

PRISER:

Fodboldgolf

9 huller - 60 kr.

18 huller (banen to gange) - 90 kr.

Fodbolddart

30 minutter på stranden - 125 kr.

60 minutter på stranden - 200 kr.

1 dags privat leje ud af huset - 900 kr.

Weekend privat leje ud af huset - 1500 kr.

Blokart

Ensæders ½ time - 200 kr.

Tosæders ½ time - 250 kr.

Bumper balls

½ time - 1000 kr.

1 time - 2000 kr.

KONTAKT:

Ring til os på tlf. hver dag mellem 10-17, eller brug mailformularen her på siden.

OBS !!! Af sikkerhedsmæssige årsager forbeholder vi os ret til at afvise berusede personer, som vi skønner er for påvirkede; dette uden kompensation.

Indhent tilbud idag

Firma event?

Andre aktiviteter i samme kategorier